| Lærerdagbog fra 1. dag på ski |
|
|
| Lørdag, 06 Februar 2010 21:41 |
|
1. dag på ski. Vi inddelte os i 3 niveauer: begynder, let øvede og øvede, og så var det bare i gang. De øvede tog efter lidt finpudsning af bremse og sildebens-teknik på tur. Begynderne øvede balance, glid og faldteknik. Det sidste er faktisk ret vigtigt at kunne. De blev så gode at de om eftermiddagen tog på tur. Jeg kørte med de let øvede. Et hold, hvor man godt kan løbe på ski, men hvor det er tekstilbremsen, som er den mest anvendte bremse, og hvor man til tider kravler på knæene op af bakkerne. Disse teknikker er ikke så hensigtsmæssige, så dagens program startede med at øve plovbrems og sildebensgang. Op og ned gik det, humøret var højt og der blev grinet en del over flotte styrts. Eleverne blev dog ret hurtigt fortroligt med teknikken og avancerede til også at kunne beherske drejeteknikken. I eftermiddags tog vi så på henholdsvis 5 og 8 km ture for at få pusset stilen af. En del valgte 8 km. Idet de blev lovet en stille og rolig tur med et dejligt glid nedad den sidste tredje del af turen. Nu er det sådan at selv om ruten man kører er den samme, så er turen det ikke, forstået på den måde at vejr og vindforhold spiller en stor rolle. Thora |


